Hotline – Silo hjælp
De fleste udfordringer med siloer på byggepladsen kan du løse selv. Hvis du støder på driftsproblemer, er vi altid klar til at rådgive dig over telefonen, så du hurtigt kan få tingene til at fungere igen.
Hvis problemet viser sig at være mere komplekst, sender vi en af vores erfarne teknikere til din byggeplads så hurtigt som muligt, typisk inden for 1-2 hverdage. Det er vigtigt, at siloen er tilsluttet strøm, hvis du ikke er til stede, så vores tekniker kan udføre de nødvendige tests.
VIGTIGT:
1: RING MENS DU STÅR VED SILOEN PÅ BYGGEPLADSEN!
2: RING INDEN DU BLIVER FRUSTRERET – VORES TEKNIKERE KENDER SILOERNE TIL FINGRESPIDSERNE OG HJÆLPER JER HURTIGT VIDERE. OFTE INDEN FOR 5-10 MINUTTER!
Omkring siloen
Silo mål og specifikationer
Krav til byggepladsen
Når man skal have en silo leveret på byggepladsen gælder nogle simple krav til underlag osv.
Stabilt underlag
Det er meget vigtigt at underlaget er stabilt og kan bære vægten af siloen. Hvis ikke dette overholdes kan siloen risikere at vælte til stor fare for såvel personer som materiel. Hvis vi kommer for at aflevere en silo, hvor underlaget ikke er klargjort, kan vi ikke opstille siloen. Det er meget vigtigt at dette overholdes, da der ellers går mange kilometer og mandetimer tabt, både for jer og os!
Køreplader
Det optimale at stille siloen på, er tykke køreplader i stål. Disse skal selvfølgelig lægges på et underlag der er i vatter!
Knust beton eller stabilgrus
Hvis der lægges et tykt lag stabilgrus eller knust beton hvor siloen skal stå, og dette er rettet af i vatter, så er dette et fint underlag!
IKKE sand, mudder, græs eller andet blødt underlag!
Det er meget vigtigt at underlaget ikke er sand, mudder, græs eller lignende blødt underlag.
Nødvendigt for tilslutning og drift
For at siloen kan køre med det samme vi har opstillet den, er det nødvendigt at følgende forefindes på byggepladsen.
3/4" vandslange
For at der kan leveres nok vand til systemet kræves en 3/4″ vandslange med kobling.
Rød CEE-stik 16Amp
Det er vigtigt der er klargjort strøm til siloen – Rød CEE-stik 16Amp (3 faser + 0)
Tvangsblander
Hvis ikke I har jeres egen tvangsblander, så kan I leje en 300 liters tvangsblander hos Dan-Grit.
Klargøring til afhentning
Når du er færdig med at anvende siloen, eller skal have den udskiftet til en fyldt silo, er det vigtigt at vi let kan komme til siloen, og at Låget hænger under siloen som ved ankomst.
Opryddet under silo
Fjern alt materiel under siloen.
Fri passage for lastbil
Der skal være fri passage på den side af siloen hvor lastbilen skal bakke til.
Vandtank tømmes
Vandtanken skal tømmes for vand. MEGET VIGTIGT om vinteren, da pumpen ellers fryser til og bliver ødelagt.
Oprul kabler
Oprul kablet til betjening af ekstra vand.
Vandslangen
Montér vandslangen i transportkoblingen.
Kør sneglen tom
Luk for tilførsel af pulver og kør sneglen helt tom.
Hjælp til siloer - NB: for at kunne se videoer skal cookies accepteres
De fleste problemer der opstår med siloer på byggepladsen, er noget du selv kan klare.
Vælg nedenfor den situation der passer bedst til det du oplever:
Opstart af silo og tvangsblander
Silo leverer ikke pulver
Der kommer ikke vand i tvangsblander
Kontrollér om siloen er tom
Hvor meget MØRTEL er der i siloen? (vejledende)
Nedenfor ses vejledende pejlemærker for hvor meget mørtel der er i siloen. Det er vigtigt at bemærke at når siloen sættes med én af vores lastbiler, er der høj sandsynlighed for, at mørtlen lægger skråt inde i siloen – Det er derfor vigtigt at klappe med flad hånd på begge sider af siloen, for at få et retvisende billede af hvor meget der er i den! Mørtlen vil typisk stå højere i siden med vangerne.
Har du spørgsmål?
Udfyld formularen nedenunder, og vil vi gøre vores bedste for at besvare den så hurtigt som muligt. Tak for din henvendelse!