25 m3 Cementsilo (pulver)
Ved brug af vores siloer, får du siloen leveret direkte til din byggeplads. Vores 25 m3 kan bruges til både cement, kalk, og og andet pulver materiale (spørg). Vi eliminerer behovet for skovlearbejde ved at snegle materialerne direkte til tvangsblanderen, putzmeister eller lignende udstyr. Ingen overskydende emballage – vi bruger cirkulær emballage og genfylder siloen efter brug. Velegnet til både små og store byggeprojekter, med typisk levering på 2-3 dage.
Silooplysninger
Silo mål og specifikationer
Det er vigtigt at bemærke at vores transportable 25 m3 siloer kan rumme op til ca. 28 tons Basis cement. Siloen kan leveres med op til 18 tons.
NB: Vægtfylde: Cement og kalk har forskellige vægtfylder, afhængig af type. Det er derfor vigtigt at kende til vægtfylden på produktet som blæses i siloen, levering af opfyldning.
Vores siloer er en komplet løsning, som kommer med alt det du skal bruge for at komme i gang med dit byggeprojekt, dog er har nogle standard ting som følger med siloen, og ting/løsninger som du kan tilvælge.
Medfølger (til standard opstilling):
- Lille snegl med en udløbshøjde på ca. 2,8 M til 3,2
- Vejesystem (Hvis man vil vide hvor meget der ca. er i siloen kan man klappe på siloen med flad hånd. Derudover er der specialbygget vejesystem med udsnegling på TID. Hvis man ønsker at kunne veje hvad der specifikt er i siloen, skal vejeceller tilkøbes.
- Topfilter – Filterpose skal tilkøbes til brug ved opfyldninger
Du kan tilvælge følgende:
- Vejeceller
- STOR snegl
- Filterpose – Skal bruges til opfyldninger
Funktioner og fordele
- Nem og arbejdsvenlig løsning – Nu er det slut med evt. skovlearbejde. Snegles direkte over i tvangsblanderen.
- Vi leverer siloen direkte på byggepladsen.
- Intet overskydende emballage.
- Cirkulær emballage brug. Vi henter siloen og fylder den med nyt pulvermateriale, så den igen kan sættes ud til et nyt byggeprojekt.
- Særdeles anvendelig til mindre byggeprojekter på 5-18 tons, men kan også sagtens bruges til større byggeprojekter.
Krav til byggepladsen
Når man skal have en silo leveret på byggepladsen gælder nogle simple krav til underlag osv.
Stabilt underlag
Det er meget vigtigt at underlaget er stabilt og kan bære vægten af siloen. Hvis ikke dette overholdes kan siloen risikere at vælte til stor fare for såvel personer som materiel. Hvis vi kommer for at aflevere en silo, hvor underlaget ikke er klargjort, kan vi ikke opstille siloen. Det er meget vigtigt at dette overholdes, da der ellers går mange kilometer og mandetimer tabt, både for jer og os!
Køreplader
Det optimale at stille siloen på, er tykke køreplader i stål. Disse skal selvfølgelig lægges på et underlag der er i vatter!
Knust beton eller stabilgrus
Hvis der lægges et tykt lag stabilgrus eller knust beton hvor siloen skal stå, og dette er rettet af i vatter, så er dette et fint underlag!
IKKE sand, mudder, græs eller andet blødt underlag!
Det er meget vigtigt at underlaget ikke er sand, mudder, græs eller lignende blødt underlag.
Nødvendigt for tilslutning og drift
For at siloen kan køre med det samme vi har opstillet den, er det nødvendigt at følgende forefindes på byggepladsen.
Rød CEE-stik (3 faser + 0)
Det er vigtigt der er klargjort strøm til siloen – Rød CEE-stik (3 faser + 0)
Det er vigtigt at bemærke følgende:
Snegle udløbshøjder:
Udløbshøjde (lille): 2,8 – 3,01 meter – kræver 16 amp
Udløbshøjde (STOR): 5,5 meter – kræver 32 amp
Løftegrej ved levering og afhentning
Der skal ALTID være Kran, teleskoplæsser el. randegraver på pladsen v/ afhentning og levering af 32 m3 og 50m3. Snegl bliver leveret på jorden såfremt der ikke er sikret forsvarlige løft.
Klargøring til afhentning
Når du er færdig med at anvende siloen, eller skal have den udskiftet til en fyldt silo, er det vigtigt at vi let kan komme til siloen, og at Låget hænger under siloen som ved ankomst.
Opryddet under silo
Fjern alt materiel under siloen.
Fri passage for lastbil
Der skal være fri passage på den side af siloen hvor lastbilen skal bakke til.
Oprul kabler
Oprul kablet til betjening af ekstra vand.
Kør sneglen tom
Luk for tilførsel af pulver og kør sneglen helt tom.
Hjælp til siloer
De fleste udfordringer med siloer på byggepladsen kan du løse selv. Hvis du støder på driftsproblemer, er vi altid klar til at rådgive dig over telefonen, så du hurtigt kan få tingene til at fungere igen. Hvis problemet viser sig at være mere komplekst, sender vi en af vores erfarne teknikere til din byggeplads så hurtigt som muligt, typisk inden for 1-2 hverdage. Det er vigtigt, at siloen er tilsluttet strøm, hvis du ikke er til stede, så vores tekniker kan udføre de nødvendige tests.
Har du spørgsmål?
Udfyld formularen nedenunder, og vil vi gøre vores bedste for at besvare den så hurtigt som muligt. Tak for din henvendelse!