DG-M2,5 HILO
DG-M2,5 HILO:
Stærk totalløsning til alle byggebehov
Produktet kan leveres i:
20 kg. sække, bigbags i hhv. 1 T, 1,25 T & 1,5 T samt silo.
Dataark downloads:
Produktbeskrivelse og tekniske detaljer
DG Funktionsmørtel HILO er den ideelle løsning til dine murerbehov. Denne universelle tørmørtel er fabriksfremstillet og kræver kun vandtilsætning på byggepladsen. Den er velegnet til næsten alle typer mursten, lige fra lav, standard og høj sugende sten. Ved højt sugende mursten kræver mørtlen blot en smule mere vand end ved lavt sugende sten.
Mørtlen består af cement, kalkfiller, luftindblandende og konsistensforbedrende tilsætningsstoffer, samt ovntørret sand fra egen grusgrave.
Med vores udvalg af 18 standardfarver kan du skabe det æstetiske udtryk, du drømmer om. Og ikke nok med det, vores farver kan også nuanceres efter dine præcise ønsker, så du opnår den nøjagtige nuance, du søger.
Desuden fås vores funktionsmørtel i to forskellige kornstørrelser: 0-2 mm og 0-4 mm.
DG Funktionsmørtel HILO giver dig mulighed for at realisere dine byggeprojekter med både praktisk og æstetisk perfektion.
Anvendelsesmuligheder
- Moderet miljøpåvirkning – Eksponeringsklasse MX 1 – MX 3.1 (se Murerhåndbogen)
- Ud- og indvendige mureropgave: Almen opmuring, fugning, skalmuring, murafslutninger, gesimser, sålbænke og murværk af blokke
- Mure- og fugemørtel af teglsten, kalksandsten, og letklinkeblokke (Anbefaling: Opmuring = 0-4 mm / Fugning = 0-2)
Forbrug
Vejledende! | Mursten | |||||||||
Sten: 228x108x54 (Den mest normale) | Sten: 228x108x40 flensborg format | Sten: 228x168x54 mm | Sten: 468x108x38 mm | Sten: 528x108x37 mm | ||||||
Opgave: | Mørteltype: | ca. 65 sten pr. m2 | ca. 80 sten pr. m2 | ca. 65 sten pr. m2 | ca. 42 sten pr. m2 | ca. 38 sten pr. m2 | ||||
Alm. Masiv sten | LESS-, Celle-, Hulsten | Lommesten | Alm. Masiv sten | Alm. Masiv sten | Alm. Masiv sten | Alm. Masiv sten | ||||
Opmuring: |
Fugebrede: 12 mm | M5 (TØR) KC (TØR) KKH (TØR) | Kg./sten | 1 kg. | 1,2 kg. | 1,1 kg. | 0,95 kg. | 1,7 kg. | 2 kg. | 2,2 kg. |
kg./m2 | 65 kg. | 78 kg. | 71,5 kg. | 76 kg. | 110,5 kg. | 84 kg. | 84 kg. | |||
KC (VÅD) | L-kg./sten | 0,7 L / 1,3 kg. | 0,9 L / 1,6 kg. | 0,8 L / 1,4 kg. | 0,67 L / 1,2 kg. | 1,2 L /2,1 kg. | 1,4 L / 2,5 kg. | 1,5 L / 2,8 kg. | ||
L-kg./m2 | 45,5 L / 84,5 kg. | 58,5 L / 104 kg. | 52 L / 91 kg. | 53,2 L / 95,8 kg. | 76,5 L / 137,6 kg. | 58 L / 104,5 kg. | 58,6 L / 105,5 kg. | |||
Fugning |
Fugedybde: 13 mm | M5 (TØR) KC (TØR) KKH (TØR) | kg./m2 | 6 kg. | 6 kg. | 6 kg. | 7 kg. | 6 kg. | 7 kg. | 7 kg. |
KC (VÅD) | L-kg./m2 | 4,2 L / 7,6 kg. | 4,2 L / 7,6 kg. | 4,2 L / 7,6 kg. | 4,9 L / 8,9 kg. | 4,2 L / 7,6 kg. | 4,9 L / 8,9 kg. | 4,9 L / 8,9 kg. | ||
Fugedybde: 18 mm | M5 (TØR) KC (TØR) KKH (TØR) | kg./m2 | 8,3 kg. | 8,3 kg. | 8,3 kg. | 9,7 kg. | 8,3 kg. | 9,6 kg. | 9,7 kg. | |
KC (VÅD) | L-kg./m2 | 5,8 L / 10,5 kg. | 5,8 L / 10,5 kg. | 5,8 L / 10,5 kg. | 6,8 L / 12,2 kg. | 5,8 L / 10,5 kg. | 6,7 L / 12,1 kg. | 6,8 L / 12,2 kg. | ||
Fugedybde: 20 mm (anbefaling) | M5 (TØR) KC (TØR) KKH (TØR) | kg./m2 | 9,2 kg. | 9,2 kg. | 9,2 kg. | 10,8 kg. | 9,2 kg. | 10,7 kg. | 10,8 kg. | |
KC (VÅD) | L-kg./m2 | 6,4 lL / 11,6 kg. | 6,4 lL / 11,6 kg. | 6,4 lL / 11,6 kg. | 7,6 L / 13,61 kg. | 6,4 lL / 11,6 kg. | 7,5 L / 13,5 kg. | 7,6 L / 13,6 kg. |
Funktioner og fordele
- Ud- og indvendige mureropgaver: Almen opmuring, fugning, skalmuring, murafslutninger, gesimser, sålbænke og murværk af blokke
- Universalmørtel velegnet til næsten alle typer mursten
- Du kan bestille helt ned til 1 stk. 20 kg. sæk dvs. ingen minimumsmængde
- Mange leveringsmuligheder: 20 kg. sække, Bigbags og løst i silo
- Udvalg af 18 standardfarver – Kan nuanceres derudover efter dine præcise behov og ønsker
Begrænsninger
Tilsætning af øvrige midler
Da vores mørtel er fabriksfremstillet, må der ikke tilsættes midler, der nedsætter frysepunktet, bindemidler, tilslagsmaterialer eller tilsætningsstoffer.
Afdækning
Afhængigt af årstiden og vejrforholdene, er de første døgn afgørende for murværkets kvalitet. Ved temperaturer på 20 grader Celsius er det nødvendigt at lade HELE det nyopførte murværket være afdækket i mindst 3 døgn. Ved udsigt til vedvarende regn og frost fortsættes afdækningen. Hvis temperaturen er lavere, skal afdækningsperioden forlænges, da hærdningsprocessen bliver langsommere, og dermed har mørtelen ikke sat sin styrke til at modstå overdisponering af vind, vand frost og sol.
Fugtstyring af murværket i de første døgn er afgørende for at sikre en vellykket og holdbar konstruktion. Når mørtlen hærder, er det vigtigt, at den bevarer tilstrækkelig fugtighed for at opnå optimal styrke og binding mellem murstenene. Fugtigheden bidrager også til at forhindre revnedannelse og farveforskelle og sikrer en jævn tørring af murværket. For at sikre korrekt fugtstyring i de første døgn anbefales det at dække murværket ordentligt af, for at bevare fugtigheden. Forstøv vand på det nyopførte murværk til fyraften den første dag og forstøv med yderligere vand de efterfølgende to dage. Dæk murværket effektivt og hold på fugten i tre dage. Det anbefales at opfugte fugen til fyraften, hvis der er behov for det. Funktionsmørtlen kræver tilstrækkeligt med vand, for at opnå den ønskede styrke. Hvis murstenene har absorberet vand fra mørtlen, eller hvis vind og vejr har udtørret murværket, er det vigtigt at fugte fugen og dække det til for at bevare fugten i tre dage. Efter denne periode skal murværket tørres ud.
Vinterforanstaltninger
Vinterforanstaltninger ved opførelse af murværk i vinter halvåret, er det afgørende for at sikre, at konstruktionen opnår den ønskede kvalitet og styrke, selv under ugunstige vejrforhold. Når temperaturen falder, øges mørtelens hærdeperiode, hvilket kan påvirke både processen og kvaliteten af murværket.
Nogle vinterforanstaltninger inkluderer:
Opvarmning af byggeområdet: Ved at opvarme byggeområdet, ved f.eks. brug af varmeblæsere, kan man skabe mere gunstige arbejdsforhold og hjælpe med at opretholde en passende temperatur for mørtelhærdning.
Beskyttelse mod frost: Murværket skal beskyttes mod frost for at forhindre frostskader. Dette kan omfatte brug af isolerende materialer, afdækning af murværket samt brug af varmemåtter.
Brug af varmt vand og mørtel: Ved brug af varmt vand til blanding af mørtel kan man hjælpe til med at sætte hærdeprocessen i gang og dermed reducere hærdningstiden og sikre en bedre kvalitet af murværket. Ved brug af vores siloer kan man ved hjælp af den fastmonterede varmtvandsbeholder, opretholde passende temperaturer for mørtelblandingen.
Overvågning af vejrforholdene: Det er vigtigt at overvåge vejrforholdene nøje og træffe passende foranstaltninger, hvis der opstår ugunstige vejrforhold, såsom skybrud, sne, frost eller stærk vind.
Leveringsmuligheder
Løst i 25m3 Mørtelsilo
Siloen kan totalt rumme 40 tons mørtel, men kan kun leveres med op til 18 tons mørtel. Der er IKKE fastmonteret blander på siloen, husk derfor egen tvangsblander (kan lejes).
Biagbag
Bigbags kan leveres i følgende størrelsesorden: 1 tons, 1,25 tons samt 1,5 tons. Kan leveres med eller uden Mini-Silo. Der er IKKE fastmonteret blander på MINI-siloen, husk derfor egen tvangsblander (kan lejes).
20 kg. plastsække
20 kg. plastsække. Pakkes 54 stk. pr. palle. Kan leveres helt ned til 1 stk. 20 kg. sæk.
Drift og vedligeholdelse (Eftersyn)
Korrekt udført murværk kræver minimal vedligeholdelse, dog er det stadig vigtigt at udføre regelmæssige eftersyn for at opdage og reparere eventuelle skader, inden de forværres. Generelt anbefales det at inspicere det hvert 3-5. år, afhængigt af murværkets miljømæssige karakter, herunder aggressiv eller moderat (se DS-414, afsnit 2.2). Inspektionsniveauet indebærer en visuel gennemgang af alt murværk, og eventuelle tegn på skader kræver en nærmere undersøgelse.
Vi henviser til vejledning udgivet af Murerfagets oplysningsråd:
Rengøring
Rengøring af Murværk
MUR RENT: Mur så rent som muligt, jo mindre skal der vaskes af. Det anbefales at tage 1-3 afskrab langs med
fugen og lade resten stå til at komprimere med. Efter komprimering skal fugen hvile. Når fugen har dannet skal, vasker man ned med RENT vand. Det er vigtigt at fugen har sat sig, inden man vasker ned og rører ved fugen. Hermed undgår man at vaske cement slør ud. Vi anbefaler, at man vasker af med vandrette strøg. Ikke cirkler. Benyt rent vand til afrensning. Om vinteren kan man med fordel bruge det varme vand. Det anbefales ikke at brug afsyring, da der opstår risiko for syreskader.
Rengøring af arbejdsredskaber
Efter brug bør udstyr, maskiner og værktøj rengøres grundigt med vand.
Tvangsblander: Det er afgørende, at blanderen er i god stand, og at blandearmene er intakte. Det anbefales at rengøre blanderen hver fyraften, så den er klar til brug næste morgen. En beskadiget eller urengjort blander med størknet mørtel på blandearmene vil ikke være i stand til at blande mørtel korrekt.
Kontrol
Internkontrol:
Dan-Grit A/S Funktionsmørtel gennemgår intern kontrol i overensstemmelse med Dan-Grit A/S’ kvalitetsstyringssystem. Produktet er også underlagt tredjeparts overvågning og certificering af Dancert (Teknologisk Institut). Det skal dog bemærkes, at den efterfølgende måling og blanding på selve brugsstedet ikke er en del af kvalitetsstyringen.
Modtagerkontrol:
På byggepladser er modtagerkontrol af mørtel en essentiel proces for at sikre, at den leverede mørtel opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder og specifikationer. Modtagerkontrollen indebærer typisk en grundig inspektion af mørtelen ved ankomst til byggepladsen. Dette kan omfatte visuel inspektion for at kontrollere konsistens, farve og eventuelle synlige urenheder.
Det er også vigtigt at sikre, at den leverede mængde mørtel stemmer overens med det, der blev bestilt, og at emballagen er intakt og korrekt mærket.
Gennem en effektiv modtagerkontrol kan byggeledelsen være sikker på, at den anvendte mørtel opfylder de nødvendige standarder og specifikationer, hvilket bidrager til at sikre kvaliteten og holdbarheden af det færdige byggeri.
Blanding
Ved brug af tvangsblander
DG HILO funktionsmørtel er en alsidig mørtel, der er egnet til næsten alle typer mursten, uanset deres sugeevne (lav, standard eller høj). Den anbefalede fremgangsmåde er at blande DG Funktionsmørtel i en tvangsblander. Når mørtlen leveres i en silo, skal mængden af pulver, der ønskes blandet, indstilles, og tidsuret skal justeres i henhold til den korrekte vanddosering.
Det anbefales at lade mørtlen blande i 15-18 minutter, afhængigt af årstiden. Mørtlen skal have en meget våd konsistens. Efter blandingen skal mørtlen stå i blanderen i 10 minutter. Hvis murstenene har en høj sugeevne, skal der eventuelt tilsættes lidt mere vand, inden mørtlen tages ud af blanderen.
- Lavt sugende sten (LOW) anvendes 2,40 liter vand pr. 20 kg mørtel
- Standard sugende sten (STANDARD) anvendes 2,48 liter vand pr. 20 kg mørtel
- Højt sugende sten (HIGH) anvendes 2,64 liter vand pr. 20 kg mørtel
Det er vigtigt, at processen er ensartet hver gang. Derfor er det nødvendigt at bruge tidsuret på siloen. Det er ikke tilladt at tilføje mere vand til blandingen når den har forladt blanderen eller omrøre den igen i tilfælde af en pause. Ved pauser skal eventuelle rester af mørtel i baljerne mures op eller kasseres. En god planlægning resulterer altid i godt murværk, så det anbefales altid at arbejde med frisk mørtel. ENS arbejdsgang er altafgørende for et flot murværk.
Ved brug af boremaskine påsat piskeris
Når du bruger en boremaskine med et påsat piskeris til blanding, skal du starte med at hælde vandet i baljen og derefter tilsæt tørpulveret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at piskeriset sandsynligvis kører med højere omdrejninger end en tvangsblander, hvilket kan påvirke blandetiden. Afhængigt af boremaskinens individuelle omdrejninger, kan blandetiden variere mellem 7 til 10 minutter. Fortsæt blandingen, indtil mørtlen opnår en god, letbearbejdelig og plastisk konsistens. Mørtlen skal have en meget våd konsistens.
Efter blandingen skal mørtlen hvile i 10 minutter. Hvis murstenene har en høj sugeevne, kan det være nødvendigt at tilsætte lidt mere vand, før mørtlen tages i brug.
- Lavt sugende sten (LOW) anvendes 2,40 liter vand pr. 20 kg mørtel
- Standard sugende sten (STANDARD) anvendes 2,48 liter vand pr. 20 kg mørtel
- Højt sugende sten (HIGH) anvendes 2,64 liter vand pr. 20 kg mørtel
Det er også vigtigt at bemærke, at når du bruger et piskeris til reparationer, hvor der muligvis er anvendt en tvangsblander under opmuringen, vil vandbehovet være lavere sammenlignet med brugen af tvangsblander. Vand/cementforholdet er afgørende for mørtlens farve og styrke. En højere vandmængde resulterer i en lysere mørtelfarve, mens mindre vand giver en mørkere fuge.
Opbevaring og holdbarhed
Mørtel i silo
Når vores mørtel opbevares i vores transportable siloer, er det afgørende, at det holdes tørt. Dette indebærer, at lugen under ingen omstændigheder må åbnes, da en eventuel åbning eller ikke korrekt lukning af lugen kan medføre fugt, hvilket kan beskadige produktet.
Holdbarheden for vores mørtel leveret i silo er op til 12 måneder fra produktionsdatoen, under forudsætning af korrekt og tør opbevaring. Mørtlen vil herefter gradvis aftage i styrke.
Plastsække og bigabgs
Vores mørtel, som leveres i enten plastsække eller bigbags, bør opbevares tørt og beskyttet mod frost. Det anbefales at placere dem løftet over jorden, f.eks. på en palle.
Holdbarheden for mørtelen er mindst 12 måneder fra produktionsdatoen, under forudsætning af korrekt og tør opbevaring. Mørtelen vil herefter gradvis aftage i styrke
Anbefalede arbejdsredskaber
Fugepressejern
Til glat fuge
FUGE TRYKKEJERN
Til glat fuge
FUGE TRÆPIND
Til ru fuge
PUDSEBRÆDT M/SKUMBELÆGNING
Til rengøring af murværk
BRUSEPISTOL
Dusche murværket ved fugtstyring
BRUSEPISTOL
Dusche murværket ved fugtstyring
Farvemuligheder af DG-M2,5 HILO
Vores funktionsmørtel fås både på grå og hvid baseret cement (m/hc = Med hvid cement).
Med 18 standardfarver i vores sortiment kan du skabe det æstetiske udtryk, du drømmer om. Vores farver kan også nuanceres, så du opnår præcis den ønskede nuance. Vi forstår, at æstetik er vigtig, og vi er her for at hjælpe dig med at realisere dine visioner.
NB: Farverne vist ovenfor er vejledende. Mørtlens endelige farve afhænger af flere faktorer:
Vand-cement-forhold: Det vand-cement-forhold, der anvendes til at blande mørtlen, kan påvirke farven. Et højere vand-cement-forhold kan resultere i en lysere farve, mens et lavere forhold kan give en mørkere farve. Se blandevejledning.
Blandingsteknik: Måden, hvorpå mørtlen blandes, kan også påvirke dens farve. En jævn og grundig blanding kan resultere i en mere ensartet farve, mens en ujævn blanding kan føre til farvevariationer. Se blandevejledning.
Miljømæssige forhold: Vejrforhold som temperatur og luftfugtighed kan også påvirke farven på mørtlen. For eksempel kan høj luftfugtighed under hærdningsprocessen have indflydelse på farven.
Aldring: Over tid kan mørtlen ændre farve på grund af eksponering for sollys, regn, forurening osv.
Har du spørgsmål?
Udfyld formularen nedenunder, og vil vi gøre vores bedste for at besvare den så hurtigt som muligt. Tak for din henvendelse!